(a) Vores kompetence

Vi begynder med forretningen — ikke med kandidatlisten.

Forsvarsindustrien stiller andre krav end de fleste andre sektorer. Vores styrke ligger ikke kun i at finde kandidater, men i at forstå, hvilken kompetence der reelt skal til for at lykkes i et komplekst forsvarsmarked.

01

Den rette titel er sjældent nok

Det er sjældent nok at finde en kandidat med den rette titel eller generel brancheerfaring. For at lykkes skal man forstå, hvor i værdikæden rollen arbejder, hvem slutkunden er, hvilke relationer der er afgørende, og hvilken markeds- og systemforståelse der kræves.

Vi kombinerer lang erfaring med kvalificeret rekruttering med en voksende specialistviden om forsvarsindustriens kommercielle og organisatoriske strukturer.

02

Det vi hjælper jer med at definere

  • Hvilken type forsvarserfaring der reelt er relevant.
  • Hvilke relationer og netværk der er forretningskritiske.
  • Hvilket niveau af teknisk henholdsvis kommerciel forståelse rollen kræver.
  • Om kompetencen skal komme fra forsvaret, indkøbsmyndigheder, prime contractors, leverandørleddet eller nærliggende industrier.
  • Hvilke profiler der kan bidrage til virksomhedens næste vækstskridt.

Det gør, at vi kan gå længere end en traditionel kravprofil og i stedet forstå, hvilken person der faktisk kan flytte forretningen fremad.

03

Defence background is not a job description

Mange virksomheder starter med den samme formulering: ”Vi har brug for nogen med defence background.” Men det er sjældent tilstrækkeligt.

Forsvarssektoren består af flere parallelle markeder, systemer og beslutningsveje. En person, der er rigtig til forretning med forsvaret, er ikke automatisk rigtig til en rolle mod en indkøbsmyndighed. Et stærkt netværk hos en prime contractor gør ikke nogen egnet til en virksomhedsopbyggende rolle i en international vækstvirksomhed.

04

De spørgsmål vi stiller først

  • Hvilket produkt eller hvilken ydelse skal personen arbejde med?
  • Hvem er slutkunden?
  • Hvordan ser vejen til markedet ud?
  • Hvilke relationer er afgørende?
  • Hvilken erfaring kan læres — og hvilken skal være der fra dag ét?

Først derefter begynder searchen.

Lad os definere rollen sammen

Fortæl om forretningen, markedet og ambitionen — så oversætter vi det til den rette profil.

Start en samtale